GG Horsens 2 (2:8) - Allieret med dødsfjender

1 Просмотры
Издатель
Hvilke spillere skal forlade esport fusionen GG Horsens / Bad-@$$? Via GG Factor (X Factor audition), 1v1 kamp i CSGO og et kys mellem Nicole og T-Dog skal syv CS gamere allieret med dødsfjender blive til fem. Nicolaj fra Team Crush’It står klar til at tage imod de to udstødte.

Se episode 3 af serien GG Horsens 2: (udkommer 9. januar)

Om episode 2 af GG Horsens sæson 2 - Allieret med dødsfjender:

Nicolaj (Jakob Femerling Andersen) ærgrer sig over, at en dansk fusion mellem Team GG og Bad-@$$ til LAN har stjålet al opmærksomhed fra ham og Crush’It. Heldigvis minder træner Robert (Amin Jensen) Nicolaj om, at han stadig er den bedste Counter Strike spiller i Danmark. Sammen må de planlægge, hvordan de kan overvinde GG en gang for alle. De kan dog ikke finde Nicole (Miri-Ann Beuschel), da hun er taget over til GG-huset. Nicole har løsrevet sig fra sin storebror og vil besejre ham ved at komme på e-sport holdet GG Horsens. Den strategiske og analytiske Nicole vil have Mr_Fantaktik som mentor og har allerede researchet grundigt på sine nye holdkammerater.
Kasper (Thomas Ernst) er sur på Henning (Jonas Schmidt) over fusionen mellem de to teams. Pludselig ankommer Bad-@$$. T-Dog (Casper Harding fra Spørg Casper) har stadig kærlighedssorger over Sandra, men forelsker sig, da han møder Nicole. Wallhack (Albert Dyrlund) beskylder Sweet-E (Morten Münster) for at have stukket sine medspillere i ryggen, da han skiftede fra Bad-@$$ til GG, mens Kasper nævner, at Vlad (Pelle Emil Hebsgaard) gjorde det samme mod de allierede fra GG.
Efter fusionen er de syv gamere på teamet, men der er kun plads til fem på serveren. Efter en mislykket afstemning om, hvem der må forlade det nye fusionerede e sport brand, afslører Nicole, at Vlad har spillet Fortnite. Resten af gamerne afskyr det, men Pelle Hebsgaards karakter forklarer, at han kun gamer dette computerspil, fordi han elsker at se karaktererne danse i dette spil. De minder ham om Henning, som han ikke ser som dødsfjende.
Coach Henning og Poulsen (Andreas Bo) afholder GG-Factor audition som i det danske XFactor. Henning lover at vælge de oprindelige GG fraggers, men bliver imponeret af de gamle Bad-@$$ spillere. Wallhack har en høj ADR, men husker ikke, hvad han hedder uden for skærmen udover sit gamertag. Til gengæld kan han jonglere! Selvom kontraktspilleren Abdi (Mahamad Habane) har dårlige stats og en lav KD, vælger de to trænere at beholde ham pga. hans hudfarve for at få sponsorpenge. Selv troede han, det var fordi, han er homoseksuel.
Under audition forsøger Nicole at få T-Dog til at forlade e sports brandet for deres kærlighed, hvilket Casper Hardings karakter vil gå med til for et kys. Samtidig forsøger Kasper at lægge arm med Vlad om, hvem der kan blive på CS:GO sportsholdet. Kasper får hjælp fra Sweet-E og Abdi, men det bliver en kamp til stregen mellem dødsfjenderne. Afslutningsvist er to fraggere nødt til at kæmpe online via pc skills på tastatur og mus om den sidste plads i en 1v1 kamp i Counter-Strike.
Mens Nicolaj fra Crush’It er får malet selvportræt, fortæller Robert nyheden om, at Nicolajs søster vil alliere sig med GG Horsens. Han skynder sig hen til GG-hytten for at møde de to udstødte computerspillere. Gad vide, hvad han vil med dem?

Om sæson 2 af fiktionsserien GG Horsens:

Siden afslutningen af første sæson er det gået strålende for Counter Strike holdet Team GG, der har fragget sig gennem det ene map efter det andet på vej mod toppen. GG’s rivaler på serveren – Team Bad-@$$ – har dog ikke har haft held i deres CS kampe. Pludselig mister GG dog holdets stjerne gamer Sandra, hvorfor GG og Bad-@$$ må fusionere under ét samlet pro Counter-Strike hold og e sports brand med trænerne Henning og Poulsen i samarbejde. Det nye stjerneskud Nicole ønsker at joine teamet og sammen kæmpe mod modstanderholdet Crush’It – anført af skurken Nicolaj, der er Nicoles bror. Nicole har altid stået i skyggen af Nicolaj, men drømmer om at game på et professionelt CS GO hold, men broderen tillader det ikke. Derfor vil Nicolajs søster nu prøve lykken hos GG Horsens. GLHF.

Se endnu en ny dansk Counter-Strike serie – Fraggers i Form:

Vi håber, du kan lide sæson 2 af vores gaming serie GG Horsens. CS serien er instrueret af Morten Urup og produceret af Wasabi for TV SYD og TV2 Østjylland. Når du har set alle otte episoder, ligger der endnu flere serier og videoer klar på vores YouTube-kanaler. Du kan subscribe lige her:

▶️ TV SYD:
▶️ TV2 Østjylland:
Категория
Обзоры игр
Комментариев нет.
Яндекс.Метрика